Planetkalender for København 2005

Planetkalenderen indeholder en række astronomiske oplysninger for hver nat i 2005, udregnet for København. Den viser: På datoskalaen markerer prikkerne på kalenderens venstre og højre begrænsning nedgangs- og opgangstiderne for Solen. Datoerne er vist for hver syvende nat, som er natten fra søndag til mandag. Dvs. at der er en hel uge imellem de datoer, der er markeret på kalenderen.

I tiden 27. marts - 29. oktober gælder dansk sommertid (DST). Da er Solens nedgangs- og opgangstider markeret med gule eller med blå prikker og tiderne på den nederste tidsskala skal anvendes. Resten af året gælder dansk normaltid (DNT), med Solens nedgangs- og opgangstider markeret med hvide eller med sorte prikker, og den øverste tidsskala bruges.

Klik på et af billederne nedenfor for at downloade kalenderen, som findes med sort og med hvid baggrund. Det anbefales at planetkalenderen forstørres og udskrives på A3-papir.

Her er to eksempler for brugen af planetkalenderen (det anbefales at billederne nedenfor vises i original størrelse på skærmen):

Eksempel 1: Natten fra d. 17. til d. 18.3.2005:


For at finde oplysningerne for natten fra d. 17. til d. 18.3.2005 skal vi finde de to datoer hhv. på kalenderens venstre og højre kant, og forbinde dem med en ret linje (fx vha. en lineal). Langs med linjen kan vi aflæse tidspunkterne for de forskellige himmelfænomener. Vi starter med at aflæse yderst på kalenderen at Solen går ned lidt over kl. 18:15, og igen står op lidt over kl. 6:15. Solens nedgangs- og opgangstider er markeret med hvide prikker, som betyder at der gælder dansk normaltid (DNT) og at vi skal bruge den øverste tidsskala. Vi kan også se at det borgerlige tusmørke slutter kl. 18:55, det nautiske kl. 19:35, og det astronomiske kl. 20:25. Om morgenen starter tusmørkerne i den omvendte rækkefølge kl. 4:10, kl. 5:00 og kl. 5:40. Tiderne for tusmørkerne aflæses vha. af de brune kurver.

I begyndelsen af natten ligger linjen inden for et gråt område, som betyder at Månen er oppe. Den vil gå ned kl. 4:00 tidlig om morgenen, fordi der rammer linjen en af cirklerne, der markerer Månens nedgangstidspunkter. Vi kan også finde Månens fase vha. den lyseste lyserøde kurve. Der aflæser vi kl. 0:30, som står for halvmåne. Dvs. at Månen befinder sig i denne fase ved midnat DNT. Når vi følger denne kurve de næste par dage ser vi, at fasen vokser, dvs. vi har faktisk en tiltagende halvmåne.

Den grønne kurve til venstre viser Merkurs nedgangstid. Dvs. vi kan se planeten i begyndelsen af natten inden kl. 20:05, når den forsvinder under horisonten. Der er altså en vis chance for at se Merkur, som ellers er svær at få øje på. Dog er synligheden af Merkur bedre dagene før, fordi nedgangen sker senere i forhold til tusmørket. Faktisk bliver det mere og mere svært at observere Merkur på de efterfølgende dage fordi nedgangen sker mere og mere tidlig.

Mars, vist med den røde kurve, først står op kl. 4:40. Dvs. vi kun kan se denne planet i kort tid før solopgang. Jupiter (i gul) til gengæld står op allerede kl. 19:50, som betyder at vi kan se planeten for resten af natten op til solopgangen. Til sidst har vi Saturn (i orange), hvor vi kan aflæse at den går ned kl. 4:25. Saturn er altså allerede oppe når natten starter ved solnedgang, og vi kan observere planeten op til dens nedgang.

Dermed forløber denne nat som følger:

18:15 Solen går ned; Månen, Merkur og Saturn er allerede oppe
18:55 borgerligt tusmørke slutter
19:35 nautisk tusmørke slutter
19:50 Jupiter står op og er synlig for resten af natten
20:05 Merkur går ned
20:25 astronomisk tusmørke slutter
4:00 Månen går ned (fase: tiltagende halvmåne)
4:10 astronomisk tusmørke starter
4:25 Saturn går ned
4:40 Mars står op og er synlig for resten af natten
5:00 nautisk tusmørke starter
5:40 borgerligt tusmørke starter
6:15 Solen står op

Endelig kan vi også få en oplysning om den foregående dag. Solens kulmination (dvs. når den står højest på himlen mod syd) findes vha. den mørkeste lyserøde kurve. Vi aflæser kl. 0:20 og skal trække 12 timer fra. Derfor kulminerede Solen d. 17.3.2005 kl. 12:20.

OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.

Eksempel 2: Natten fra d. 1. til d. 2.7.2005:


For denne nat ser vi, at solnedgang og -opgang er markeret med gule prikker. Der gælder altså sommertid, og vi skal anvende den nederste tidsskala. Ellers foregår aflæsningen af de enkelte himmelfænomener lige som i eksempel 1. Generelt gælder der:

Der er dog nogle særlige træk ved denne nat:

Ud fra dette får vi det følgende skema for natten:

21:55 Solen går ned; Merkur, Venus, Jupiter og Saturn er allerede oppe
22:50 Saturn går ned
22:55 borgerligt tusmørke slutter; lys nat
23:15 Merkur går ned
23:20 Venus går ned
0:55 Jupiter går ned
1:05 Mars står op og er synlig for resten af natten
1:25 Månen står op (fase: aftagende segl) og er synlig for resten af natten
3:30 borgerligt tusmørke starter
4:30 Solen står op

For Solens kulmination finder vi kl. 1:15 - 12 timer = kl. 13:15 d. 1.7.2005.

OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.

God fornøjelse med kalenderen,
Martin Götz.


Tilbage til planetkalendernes hjemmeside


Sidste opdatering: 31. maj 2005


Send bemærkninger til fgmg@frsgym.dk.