I tiden 27. marts - 29. oktober gælder dansk sommertid (DST). Da er Solens nedgangs- og opgangstider markeret med gule eller med blå prikker og tiderne på den nederste tidsskala skal anvendes. Resten af året gælder dansk normaltid (DNT), med Solens nedgangs- og opgangstider markeret med hvide eller med sorte prikker, og den øverste tidsskala bruges.
Klik på et af billederne nedenfor for at downloade kalenderen, som findes med sort og med hvid baggrund. Det anbefales at planetkalenderen forstørres og udskrives på A3-papir.
Her er to eksempler for brugen af planetkalenderen (det anbefales at billederne nedenfor vises i original størrelse på skærmen):
I begyndelsen af natten ligger linjen inden for et gråt område, som betyder at Månen er oppe. Den vil gå ned kl. 4:00 tidlig om morgenen, fordi der rammer linjen en af cirklerne, der markerer Månens nedgangstidspunkter. Vi kan også finde Månens fase vha. den lyseste lyserøde kurve. Der aflæser vi kl. 0:30, som står for halvmåne. Dvs. at Månen befinder sig i denne fase ved midnat DNT. Når vi følger denne kurve de næste par dage ser vi, at fasen vokser, dvs. vi har faktisk en tiltagende halvmåne.
Den grønne kurve til venstre viser Merkurs nedgangstid. Dvs. vi kan se planeten i begyndelsen af natten inden kl. 20:05, når den forsvinder under horisonten. Der er altså en vis chance for at se Merkur, som ellers er svær at få øje på. Dog er synligheden af Merkur bedre dagene før, fordi nedgangen sker senere i forhold til tusmørket. Faktisk bliver det mere og mere svært at observere Merkur på de efterfølgende dage fordi nedgangen sker mere og mere tidlig.
Mars, vist med den røde kurve, først står op kl. 4:40. Dvs. vi kun kan se denne planet i kort tid før solopgang. Jupiter (i gul) til gengæld står op allerede kl. 19:50, som betyder at vi kan se planeten for resten af natten op til solopgangen. Til sidst har vi Saturn (i orange), hvor vi kan aflæse at den går ned kl. 4:25. Saturn er altså allerede oppe når natten starter ved solnedgang, og vi kan observere planeten op til dens nedgang.
Dermed forløber denne nat som følger:
18:15 | Solen går ned; Månen, Merkur og Saturn er allerede oppe |
18:55 | borgerligt tusmørke slutter |
19:35 | nautisk tusmørke slutter |
19:50 | Jupiter står op og er synlig for resten af natten |
20:05 | Merkur går ned |
20:25 | astronomisk tusmørke slutter |
4:00 | Månen går ned (fase: tiltagende halvmåne) |
4:10 | astronomisk tusmørke starter |
4:25 | Saturn går ned |
4:40 | Mars står op og er synlig for resten af natten |
5:00 | nautisk tusmørke starter |
5:40 | borgerligt tusmørke starter |
6:15 | Solen står op |
Endelig kan vi også få en oplysning om den foregående dag. Solens kulmination (dvs. når den står højest på himlen mod syd) findes vha. den mørkeste lyserøde kurve. Vi aflæser kl. 0:20 og skal trække 12 timer fra. Derfor kulminerede Solen d. 17.3.2005 kl. 12:20.
OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.
Der er dog nogle særlige træk ved denne nat:
Ud fra dette får vi det følgende skema for natten:
21:55 | Solen går ned; Merkur, Venus, Jupiter og Saturn er allerede oppe |
22:50 | Saturn går ned |
22:55 | borgerligt tusmørke slutter; lys nat |
23:15 | Merkur går ned |
23:20 | Venus går ned |
0:55 | Jupiter går ned |
1:05 | Mars står op og er synlig for resten af natten |
1:25 | Månen står op (fase: aftagende segl) og er synlig for resten af natten |
3:30 | borgerligt tusmørke starter |
4:30 | Solen står op |
For Solens kulmination finder vi kl. 1:15 - 12 timer = kl. 13:15 d. 1.7.2005.
OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.
God fornøjelse med kalenderen,
Martin Götz.