Brugen af planetkalenderen for København

Her er to eksempler på brugen af planetkalenderen (det anbefales at billederne nedenfor vises i original størrelse på skærmen), som er baseret på versionen for 2006:

Eksempel 1: Natten fra d. 5. til d. 6.3.2006:


For at finde oplysningerne for natten fra d. 5. til d. 6.3.2006 skal vi finde de to datoer hhv. på kalenderens venstre og højre kant, og forbinde dem med en ret linje (fx vha. en lineal). Langs med linjen kan vi aflæse tidspunkterne for de forskellige himmelfænomener. Vi starter med at aflæse yderst på kalenderen at Solen går ned ca. kl. 17:55, og igen står op ca. kl. 6:45. Solens nedgangs- og opgangstider er markeret med hvide prikker, som betyder at der gælder dansk normaltid (DNT) og at vi skal bruge den øverste tidsskala. Vi kan også se at det borgerlige tusmørke slutter kl. 18:30, det nautiske kl. 19:10, og det astronomiske kl. 19:55. Om morgenen starter tusmørkerne i den omvendte rækkefølge kl. 4:45, kl. 5:30 og kl. 6:10. Tiderne for tusmørkerne aflæses vha. af de brune kurver.

I begyndelsen af natten ligger linjen inden for et gråt område, som betyder at Månen er oppe. Den vil gå ned kl. 2:30, fordi der rammer linjen en af cirklerne, der markerer Månens nedgangstidspunkter. Vi kan også finde Månens fase vha. den lyseste lyserøde kurve. Der aflæser vi ca. kl. 0:25, som betyder at fasen er næsten halvmåne. Mere præcis kan vi sige at fasen er ca. 25/60=40%. Dvs. at Månen har denne fase ved midnat DNT. Når vi følger denne kurve de næste par dage ser vi, at fasen vokser, dvs. vi har faktisk en tiltagende måne.

Den grønne kurve til venstre viser Merkurs nedgangstid. Dvs. vi kan se planeten i begyndelsen af natten inden kl. 19:10, når den forsvinder under horisonten. Der er altså en vis chance for at se Merkur, som ellers er svær at få øje på. Dog er synligheden af Merkur bedre dagene før, fordi nedgangen sker senere i forhold til tusmørket. Faktisk bliver det mere og mere svært at observere Merkur på de efterfølgende dage fordi nedgangen sker mere og mere tidlig. Vi lægger også mærke til, at Merkur står op et par minutter inden Solen står op, fordi linjen skærer den grønne kurve til højre med Merkurs opgangstider ca. kl. 6:40. Men det er for kort en tid til solopgangen for at have en chance for at spotte planeten.

Venus er markeret med den lyseblå kurve, hvor vi kan aflæse, at den står op ca. kl. 5:00. Det betyder at Venus er morgenstjerne, og synlig fra kl. 5:00 til solopgangen.

Mars, vist med den røde kurve, går ned ca. kl. 2:25. Dvs. at Mars allerede er oppe ved solnedgangen, og at vi derfor kan se planeten i starten af natten til dens nedgangstidspunkt kl. 2:25.

Jupiter (i gul) til gengæld står op kl. 0:00, som betyder at vi kan se planeten fra dette tidspunkt til solopgangen. Desuden aflæser vi på den anden, tynde gule kurve, at Jupiter kulminerer kl. 4:25. Dvs. at det er det bedste tispunkt for at se Jupiter fordi der står den højest på himlen mod syd.

Til sidst har vi Saturn (i orange), hvor vi kan aflæse at den går ned ca. kl. 6:00. Saturn er altså allerede oppe når natten starter ved solnedgang, og vi kan observere planeten hen til dens nedgang. Den tynde orange kurve viser, at Saturn kulminerer, og er dermed bedst synlig, ca. kl. 21:45.

Dermed forløber denne nat som følger:

17:55 Solen går ned; Månen, Merkur, Mars og Saturn er allerede oppe
18:30 borgerligt tusmørke slutter
19:10 nautisk tusmørke slutter
19:10 Merkur går ned
19:55 astronomisk tusmørke slutter
21:45 Saturn kulminerer (står højest på himlen mod syd)
0:00 Jupiter står op og er synlig for resten af natten
2:25 Mars går ned
2:30 Månen går ned (fase: tiltagende, ca. 40%)
4:25 Jupiter kulminerer (står højest på himlen mod syd)
4:45 astronomisk tusmørke starter
5:00 Venus står op og er synlig for resten af natten som morgenstjerne
5:30 nautisk tusmørke starter
6:00 Saturn går ned
6:10 borgerligt tusmørke starter
6:40 Merkur står op, men er usynlig i tusmørket
6:45 Solen står op

Endelig kan vi også få en oplysning om den foregående dag. Solens kulmination (dvs. når den står højest på himlen mod syd) findes vha. den mørkeste lyserøde kurve. Vi aflæser ca. kl. 0:20 og skal trække 12 timer fra. Derfor kulminerede Solen d. 5.3.2006 kl. 12:20.

OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.

Eksempel 2: Natten fra d. 1. til d. 2.7.2006:


For denne nat ser vi, at solnedgang og -opgang er markeret med gule prikker. Der gælder altså sommertid, og vi skal anvende den nederste tidsskala. Ellers foregår aflæsningen af de enkelte himmelfænomener lige som i eksempel 1. Generelt gælder der:

Der er dog et særligt træk ved denne nat:

Ud fra dette får vi det følgende skema for natten:

21:55 Solen går ned; Månen, Merkur, Mars, Jupiter og Saturn er allerede oppe
22:45 Merkur går ned
23:00 borgerligt tusmørke slutter; lys nat
23:25 Saturn går ned
23:40 Mars går ned
0:25 Månen går ned (fase: tiltagende, ca. 40%)
1:40 Jupiter går ned
2:45 Venus står op og er synlig resten af natten
3:30 borgerligt tusmørke starter
4:30 Solen står op

For Solens kulmination finder vi kl. 1:10 - 12 timer = kl. 13:10 d. 1.7.2006.

OBS: Alle tider er aflæst til de nærmeste 5 minutter.

God fornøjelse med kalenderen,
Martin Götz.

Tilbage til planetkalendernes hjemmeside

Sidste opdatering: 22. oktober 2006

Send bemærkninger til fgmg@frsgym.dk.